BACK

 

Tilbagefald af brystkræft

Brystkræften kan vende tilbage på brystvæggen eller i det tilbageværende bryst (lokalt tilbagefald) eller kan sprede sig til andre organer i kroppen (fjernmetastaser). En fjernmetastase består derfor af den samme slags kræftceller, som den oprindelige knude i brystet.
 

 
Læs her om:

Spredning af brystkræft
Kræft kan sprede sig til andre dele af kroppen via lymfebanerne eller blodbanen.
 
Spredning af brystkræft via lymfebanerne sker som regel til lymfeknuderne i armhulen på samme side eller til lymfeknuderne på halsen.
 
Spredning af brystkræft via blodbanen sker oftest til knogler, leveren, lunger eller sjældnere til hjernen. 

Tilbagefald af brystkræft kan i princippet opstå alle steder i kroppen, men tilbagefald plejer at fordele sig således:

 

  • 1/3 i lymfeknuder og hud
  • 1/3 i knogler
  • 1/3 i de indre organer

 

Ved spredning til de indre organer rammes lungerne, leveren, lungehinden og hjernen med faldende hyppighed.

Symptomer på tilbagefald af brystkræft
Symptomerne afhænger af, hvor i kroppen tilbagefaldet er sket.
 
Hvis kræftsygdommen blusser op igen, kan man få almene symptomer som træthed, uoplagthed eller nedsat appetit i forhold til tidligere. Disse almene symptomer kan dog også være en forbigående følgevirkning efter kemoterapi eller strålebehandling i uger og måneder efter behandlingen af den oprindelige knude i brystet.

Symptomerne på tilbagefald af brystkræft er:

 

  • en knude ved spredning til lymfeknuder og hud
  • smerter ved spredning til knogler og ved spredning til de indre organer

 

  • træthed 
  • åndenød
  • influenzalignende symptomer
  • ubehag som ved tømmermænd

 

Smerterne er af en anden karakter, end andre smerter, så man er sjældent i tvivl, hvis der er noget galt.
 
Nogle kvinder har kun få symptomer og af og til opdages tilbagefaldet ved en kontrolundersøgelse.

  Vær opmærksom på kroppens signaler
Symptomer som kan give mistanke om kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, især hvis symptomerne er vedvarende, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.

Man bør søge læge, hvis man oplever en nyopstået gene, som står på i mere end tre uger, eller nyopståede smerter, som kræver smertestillende medicin. 

Diagnose af spredning af brystkræft
Undersøgelser for spredning af brystkræft afhænger af, hvilke symptomer man har. Forskellige dele af kroppen undersøges på forskellig måde. Ofte vil undersøgelserne være de samme, som da man fik stillet den oprindelige diagnose brystkræft.

Det kan være belastende at vente på resultat af undersøgelser
Det er som regel belastende at vente på at blive undersøgt og bagefter at vente på resultatet af undersøgelserne. Både ens familie og en selv kan spekulere på, om kræften er vendt tilbage eller har spredt sig. I denne situation svinger mange mellem håb og mismod.
 
Men før man har fået resultaterne af undersøgelserne, ved man intet med sikkerhed.
 
Det er ikke ualmindeligt at opleve, at det faktisk er nemmere at magte situationen, når man første kender resultaterne. Viser det sig, at brystkræften er vendt tilbage, kan man begynde at forberede sig både fysisk og psykisk på behandling af tilbagefaldet.  

Lokalt tilbagefald på brystvæggen eller i det tilbageværende bryst
Hvis der er efterladt nogle få kræftceller på brystvæggen eller i det tilbageværende bryst efter operationen, kan brystkræften vende tilbage som en knude i huden eller i det tilbageværende brystvæv, eller som et sår på huden.
 
Behandlingen af lokalt tilbagefald vil som regel være operation, hvis det er muligt.
 
Strålebehandling eller medicinsk behandling kan også være en effektiv behandling til lokalt tilbagefald af brystkræft.

Spredning af brystkræft til lymfeknuderne
Spredning af brystkræft sker hyppigst til lymfeknuderne i armhulen på samme side eller på den nederste del af halsen.

Symptomer på spredning til lymfeknuder
Symptomerne på spredning til lymfeknuderne er hævede lymfeknuder eller eventuelt hævelse af armen. Lymfeknuderne vil føles hævede og hårde, men som regel ikke være ømme, når man rører ved dem. Armen kan også være hævet på grund af væskeansamling (lymfødem).
 
Udover at bekæmpe infektioner dræner lymfeknuder normalt overflødig væske væk fra kroppens organer. Hvis denne funktion blokeres af kræftceller, vil armen hæve op.
 
Lymfødem kan også optræde, uden at der er tale om tilbagefald. Det kan være som følge af operation, fjernelse af lymfeknuder eller strålebehandling.
 
Behandlingen af brystkræft, der har spredt sig til lymfeknuderne, kan omfatte operation, strålebehandling og/eller medicinsk behandling.

  Spørg lægen til råds, hvis du er utryg
Brystkræft med spredning kan vise sig på mange forskellige måder. Men det er først muligt at forsøge at beskrive et forventet forløb af sygdommen, når lægerne har vurderet resultaterne af alle undersøgelserne og afklaret, hvor udbredt sygdommen er.
 
Hvis man ønsker at vide mere om sin sygdom, kan man bede om en samtale med sin behandlende læge, som kan fortælle om den nærmere vurdering af netop ens egen sygehistorie.
 
 

Spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser)
Brystkræft kan sprede sig til knogler, lever, lunger eller i sjældnere tilfælde til hjernen.

Spredning af brystkræft til knoglerne
Brystkræft kan sprede sig til knoglerne (knoglemetastaser). Knoglemetastaser svækker knoglerne og kan give smerter,
brud og medføre for meget kalk (calcium) i blodet (hypercalcæmi). Det skyldes, at kræftcellerne producer stoffer,
der nedbryder knoglerne.

Knoglesmerter er ofte første symptom på spredning til knoglerne
Første symptom på knoglemetastaser kan være en murrende knoglesmerte, som senere udvikler sig til en konstant smerte. 
  
Når knoglen er blevet svækket af metastasen, kan der være øget risiko for knoglebrud.

Hypercalcæmi – for meget kalk i blodet
Hypercalcæmi skyldes, at kræftcellerne nedbryder knoglevævet, hvilket medfører en øget koncentration af kalk fra knoglerne i blodet. Symptomerne på hypercalcæmi er træthed, kvalme, forstoppelse, tørst og konfusion. En blodprøve kan vise, om man har hypercalcæmi.

Undersøgelser ved mistanke om knoglemetastaser
Man kan blive undersøgt for metastaser i knoglerne ved hjælp af blodprøver, røntgenundersøgelse, CT-scanning, MR-scanning, knoglescintigrafi eller eventuelt ved at få taget en vævsprøve af knoglen.

Behandling af knoglemetastaser
Medicinsk behandling og eventuel strålebehandling kan være effektive behandlinger af knoglemetastaser.
 
 

Behandling af knoglemetastaser med bisfosfonater
Kvinder med brystkræft og knoglemetastaser kan ved behandling med bisfosfonater få nedsat risikoen for at få knoglebrud. Behandlingen mindsker også smerter i knoglerne.
 
 
  Kontakt lægen, hvis du har smerter i mere end to uger
Hvis man har haft brystkræft, bør man søge læge, hvis man får smerter, der varer mere end to uger. Man godt kan have disse symptomer, uden at det betyder, at man har kræft. Men man bør altid blive undersøgt, så kræft kan blive udelukket eller opdaget i tide. Der findes flere forskellige måder at behandle knoglemetastaser på, og behandlingen kan forebygge svækkelsen af knoglen.
 
 

Spredning af brystkræft til leveren
De mest almindelige symptomer på spredning til leveren er kvalme, manglende appetit, vægttab og træthed. Langvarig feber, smerter, gulsot, hudkløe eller væske i bughulen er andre symptomer. 
 
Leveren kan dog heldigvis fungere tilfredsstillende, selvom en større del af den er påvirket af kræft.

Symptomer på spredning af brystkræft til leveren:

Langvarig feber og smerter i mave eller skulder
Et andet symptom er langvarig feber. Nogle får ubehag eller smerter opadtil i maven, fordi leveren er forstørret. I visse tilfælde kan smerterne også føles i den højre skulder, da den forstørrede lever og den højre skulder har fælles nerveforsyning fra rygraden.

Gulsot
Leveren producerer galde, og hvis levermetastaser blokerer galdegangenes afløb, kan man få gulsot (icterus). Ved gulsot bliver huden og slimhinderne gule på grund af ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i kroppen, og afføringen bliver lys og urinen mørk. Hudkløe er almindeligt, når man har gulsot, og skyldes affaldsstoffer, som leveren ikke får udskilt.

Væske i bughulen
Man kan få en ophobning af væske i bughulen, kaldet ascites.
Lægen kan tømme bughulen for væske i lokalbedøvelse med en lille slange gennem bugvæggen. 

Undersøgelser for spredning af kræft til leveren
Man kan blive undersøgt for levermetastaser ved hjælp af blodprøver, der viser hvordan leveren fungerer, og med ultralydsscanning, CT-scanning, PET/CT-scanning eller MR-scanning.
 
Man kan også få taget en vævsprøve fra leveren eller blive undersøgt ved en lille operation (laparoskopi).

 PET/CT-scanning - sådan foregår undersøgelsen PET/CT-scanning
 
Informationsvideo om PET/CT- scanning, som mange kræft-patienter oplever. Scanningen giver et detaljeret billede af, om der er tale om kræft, og hvor det i givet fald præcist sidder.
 

 

Om prioritering når man lever med cancer i hverdagen!

Jeg har fået afklaret med mig selv, hvordan jeg gerne vil leve livet.
Jeg skal gøre det, jeg har lyst til fra nu af og resten af mit liv.
 Det jeg ikke gider, og det jeg ikke har lyst til at lave, det lader jeg være med.
Det må andre tage sig af. eller det må ligge/väre.
Det gør, at jeg er meget mere tilfreds med min dagligdag nu.
 

Mvh Webmaster

BACK

 

Copyright ©lkdesign & photo 20008 - 2009